Forskningsnyt
Ny dansk undersøgelse afslører udbredelse af parodontitis og tilknyttede sygdomme i private tandklinikker
En ny landsdækkende undersøgelse offentliggjort i Journal of Clinical Periodontology giver for første gang et detaljeret indblik i, hvordan parodontitis diagnosticeres og registreres i danske private tandklinikker – og afslører bekymrende sammenhænge med alvorlige folkesygdomme.
Studiet, udført af forskere fra Københavns Universitet i samarbejde med danske tandlægepraksisser, omfatter data fra 1,47 millioner patienter indsamlet mellem 2000 og 2022 via det elektroniske journalsystem DentalSuite. Resultaterne viser, at:
- 20,5 % af patienterne opfyldte kriteriet for dybe parodontale lommer (≥5 mm).
Forskerne fandt desuden, at patienter med parodontitis har markant højere forekomst af diabetes, hjertekarsygdom og leddegigt sammenlignet med den øvrige befolkning. Forskerne opfordrer til øget fokus på tidlig opsporing af parodontitis for at reducere risikoen for både tandtab og alvorlige systemiske sygdomme.
Artiklen er tilgængelig her: https://doi.org/10.1111/jcpe.70046
