Generalforsamling og foredrag om ny behandlingsvejledning fra EFP
Tid: 17:30 - 20:30
Sted: Tandlægeforeningen
Beskrivelse:
Aftenens program:
17:30 – 18:30: Stående buffet og socialt samvær
18:30 – 20:00: Foredrag ved klinisk lærer, lic. et dr.odont Bjarne Klausen,
20:00 – 20:30: Generalforsamling
Ny behandlingsvejledning fra EFP – Hvad er hot og hvad er not?
Den europæiske parodontologiske sammenslutning EFP har udgivet en ny behandlingsvejledning. Vejledningen er baseret på det vidensgrundlag, vi i dag har om behandling af parodontale sygdomme, og den adskiller sig på en række punkter fra den stadig gældende, men noget bedagede danske nationale kliniske retningslinje. Nye behandlingsmuligheder er kommet til, gammelkendte behandlinger er blevet revurderet, og enkelte er helt røget ud.
I foredraget gennemgås vejledningens præmisser og konklusioner, og det afsløres, hvilke behandlinger der i dag er relevante, og hvilke der ikke er.
Foredragsholderen, klinisk lærer, lic. et dr.odont. Bjarne Klausen, har mange års erfaringer som forsker og kliniker og har deltaget i udarbejdelsen af Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer for behandling af parodontale og periimplantære sygdomme og for anvendelse af antibiotika i tandlægepraksis.
Aftenens foredragsholder:
Bjarne Klausen, klinisk lærer, lic. et dr.odont. Odontologisk Institut, Københavns Universitet
Indkaldelse til generalforsamling:
Stk. 1. Generalforsamlingen er selskabets højeste myndighed.
Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts måned. Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:
- Valg af dirigent.
- Formandsberetning.
- Behandling af forslag fra bestyrelsen.
- Behandling af indkomne forslag.
- Kassereren aflægger regnskab.
- Budget for kommende regnskabsår.
- Fastsættelse af kontingent for det kommende regnskabsår.
- Valg af formand.
- Valg af 2-5 bestyrelsesmedlemmer. Genvalg kan finde sted.
- Valg af revisor og suppleant.
- Meddelelse om DSP’s legat.
- 12.Eventuelt.
Stk. 3. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det fornødent, eller hvis mindst 1/3 af medlemmerne skriftligt over for bestyrelsen stiller forslag herom.
Stk. 4. Indvarsling og dagsorden til generalforsamlingen udsendes senest 14 dage før til medlemmerne. Forslag om vedtægtsændringer skal dog bekendtgøres for medlemmerne senest en måned forud for generalforsamlingen for at kunne vedtages på denne.
Stk. 5. Forslag, som ønskes behandlet på en generalforsamling, skal være indsendt skriftligt til formanden senest 8 dage før generalforsamlingen.
Stk. 6. Stemmeret ved generalforsamlingen har fremmødte ordinære medlemmer, der ikke er i kontingentrestance.
Stk. 7. Formand og dirigent skal godkende og underskrive generalforsamlingsreferatet.
Tilmelding :
Bemærk at dette arrangement afholdes i Tandlægeforeningen hvorfor der maksimalt er plads til 60 deltagere til dette arrangement.
Senest den 1-3-2022 kl: 12:00.
Bestyrelsen håber at se så mange af foreningens medlemmer som muligt.
Bookings
Tilmeldinger er lukket til denne event.
