Generalforsamling i DSP og foredrag ved sognepræst Kathrine Lilleør

Indlæser kort...
Dato: 13. marts 2018
Tid: 18:00 - 21:00
Sted: Gentofte Hotel




Beskrivelse:

Danske tandlæger ligger højt på listen over hyppigheden af suicidale dødsfald, og det berører os alle, når selv unge kolleger vælger livet fra. Som ældre oplever vi med stigende intensitet, at gode kolleger, venner og familie får alvorlig sygdom og mister livet. Smerten ved tab i forbindelse med dødsfald er ofte vanskelig at leve med. På denne baggrund har bestyrelsen valgt at supplere den sædvanlige parodontologiske dagsorden ved at invitere  Kathrine Lilleør, sognepræst ved Sct. Pauls Kirke, cand. theol. og ph.d. til at præsentere et indlæg med titlen “Tænk at livet koster livet, et collageforedrag om død, sorg og håb på trods”.

Kathrine Lilleør har virket som sognepræst siden 1993 og er ph.d. på en afhandling om H.C. Andersens Eventyr læst udfra Søren Kierkegaards eksistenstanker. Hun er tidligere medlem af Det Etiske Råd og landskendt som meningsdanner og forkynder med fast ugentlig blog og klumme i Berlingske. Dertil kommer hendes forfatterskab, der tæller flere bestsellere herunder “Tro mod Tro” med Naser Khader og “Kvinde, hvorfor græder du”, “Kærlighed er” og “Glæd dig”. Senest har hun udgivet “Med kærlig hilsen”, hvor læseren kan skrive til sine pårørende om ønsker for tiden op til og efter døden.

Aftenens program:

18:00 – 19:00: Foredrag “Tænk at livet koster livet, et collageforedrag om død, sorg og håb på trods” ved Kathrine Lilleør

19:00 – 20:00: 2-retters middag i hotellets restaurant

20:00- 21:00: Generalforsamling

Gentofte hotel har plads til 60 spisende gæster, hvorfor der er tale om først til mølle princippet i forhold til tilmelding.

Dagsorden for generalforsamling fremsendes på mail til alle foreningens medlemmer.

Vel mødt.

Bestyrelsen i DSP

Bookings

Denne event er fuldt booket.