Æstetik, Etik og Butik

Indlæser kort...
Dato: 23. oktober 2018
Tid: 17:00 - 20:00
Sted: Gentofte Hotel




Beskrivelse:

Patienter har undertiden ønsker om behandlinger, der primært sigter mod forbedret æstetik, men hvor sundhedshensyn tilsidesættes. Denne situation kan sætte tandlægen i et dilemma, fordi en behandling ofte kan gennemføres mere enkelt og uden kompromitteret tandsundhed. Der er desuden opstået en aktivitet, betegnet ”Oral design”, hvor tandlæger bl.a. via nettet tilbyder ændring af kundernes udseende efter deres ønske. Brug af computerprogrammer muliggør overføring af et tandudseende efter ønske: Vil du ligne den eller den? Æstetiske behandlinger kan blive foreslået for patienter, selv om de ikke har noget primært ønske om ændringer af deres tænder. Hvor er grænsen mellem tandklinikken som forretning og tandklinikken som en del af det diagnosticerende og behandlende sundhedssystem. Er vi på vej mod omdannelse af tandklinikker til ”tandsalonger”? De to foredragsholdere har i mange år arbejdet med faglig-etiske problemstillinger, og de har sammen holdt foredrag herom igennem mange år.

Ulla Pallesen

Ulla Pallesen (UP) er overtandlæge på Tandlægeskolen ved Københavns Universitet medansvarlig for udvikling og formidling af den kliniske undervisning på Afdelingen for Cariologi og Endodonti. UP har omfattende erfaring inden for områderne plast og keramik, tanderosion, dentininfraktioner og tandblegning samt æstetik og etik. Hun har igennem mange år udført forskning og holdt en lang række foredrag i det meste af verden inden for disse områder. UP har således gennem sit faglige liv samlet mange eksempler på behandlinger med æstetisk/etiske perspektiver.

Palle Holmstrup

Palle Holmstrup (PH) er evighedsstudent ved Tandlægeskolen i København. Har afholdt mere end 400 kurser, seminarer og gæsteforelæsninger i ind- og udland. Aktuel forskning om forholdet mellem marginal parodontitis og systemiske sygdomme. Ca. 310 publikationer i nationale og internationale tidsskrifter og lærebøger. PH har desuden skrevet artikler om etiske problemer i tandlægens hverdag og opsamlet betydelig erfaring med sådanne problemer gennem sit arbejde som beskikket sagkyndig for Retslægerådet og som sagkyndig for Tandskadeankenævnet i 20 år.

 

Program

17:00-18:00: sandwich og socialt samvær

18:00-20:00: Foredrag ved Ulla Pallesen og Palle Holmstrup

Bookings

Tilmeldinger er lukket til denne event.